this post was submitted on 10 Jul 2026
7 points (100.0% liked)

Teknologi

486 readers
15 users here now

For debat og nyheder omkring teknologi af alle former.

founded 3 years ago
MODERATORS
top 4 comments
sorted by: hot top controversial new old
[–] krydret_ismaskine@feddit.dk 5 points 6 days ago (2 children)

At skære ned i antallet af modeller og motor/udstyrskombinationer er fornuftigt. Godt nok er det ikke lige så slemt som hos BMW, men der er alt for meget overlap.

Desværre virker det også ret åbenlyst for mig at simplificeringen og reduktionen i produktionsmål vil betyde fyringer og lukning af fabrikker.

Den tyske bilindustri trænger til en alvorlig rusketur, de har siddet godt og trygt på den politiske magt i Tyskland alt for længe, og har kunnet holde fremtiden kunstigt stangen, men det kan ikke vare evigt.

[–] SupersundSandkage@feddit.dk 4 points 6 days ago

Sikkert fornuftigt givet verdenssituationen, men den tyske bilindustris problemer er IKKE selvforskyldte. "this year China has capacity to build about 55 million cars. Their domestic demand is 25 million. They’ll export another 10 million that leaves 15 to 20 million in excess capacity idle": https://nitter.net/Brad_Setser/status/2074846420729778315#m Kinas absurde overproduktion, som de dumper på verdensmarkedet er problemet. Og nej, det er ikke fordi "vi bare er dovne" eller fordi kineserne bare er meget dygtigere end os til alting. Kina gentager den japanske vækstmodel, og kommer også til at gentage dens lange stagnationsperiode, fordi det ikke er bæredygtigt i det lange løb pga. tiltagende eksploderende gæld. Men indtil de indser, at deres nuværende vækstrater er uholdbare, så er det Vesten (og det globale syd, fordi Kina med sin overproduktion lidt lukker døren for at de kan kopiere den østasiatiske vækstmodel, samt at Kina ikke bruger sin enorme opsparing til at investere i det globale syd, men i stedet sætter den i US-amerikanske statsobligationer) det går udover. Det største problem ved det (for os) er den politiske ustabilitet det medfører i vores lande: AfD står nu til at få over 30% af stemmerne i Tyskland, og de er altså nogen rigtig farlige fyre (nynazisten Björn Höcke er den måske mest magtfulde mand i partiet).

Så ja, den tyske bilindustri er nødt til at tilpasse sig, men jeg er så træt af dem, der tror at problemerne er selvforskyldte...

[–] vandsjov@feddit.dk 3 points 6 days ago (1 children)

Det går også godt for nogle af de firmaer som holder det simpelt. Tesla har et simpelt model program. Apple gør det simpelt. Det er en af grundene, mener jeg, at nogle firmaer sælger godt - kunderne er ikke i tvivl om hvad de skal købe og derfor køber de det bare. Hvis der er 5 modeller, som ligner de samme, så bliver man i tvivl om man vælger forkert.

Samme problem hvis man skal installere Linux - hvilken distribution skal jeg vælge? Hvad opfylder mine behov…

[–] SupersundSandkage@feddit.dk 2 points 6 days ago

Måske, jeg er ikke sikker. Apple har en kæmpe konkurrencefordel pga. deres software, og desuden er elektronikmarkedet anderledes end bilmarkedet. Tesla er profitabelt ja, men deres salg udvikler sig ikke overbevisende: og deres p/e er helt hen i vejret. Folk vil gerne have en bil der er tilpasset deres behov og som er ny. Omvendt er det rigtig dyrt at udvikle en model, så fidusen er selvfølgelig at man kan rationalisere udvikling og produktion. Men hvis du f.eks. ser på BYD som tager verden med storm, så har de også mange modeller...