Jeg kan huske en gruppe af de der nordfront-knægte stå i uniform, med flag, foldere og smørrede grin for efterhånden en del år siden. Kan ikke lige huske hvornår. Om det var før eller efter corona. Jeg kan bare huske at de stod der, ingen af dem en dag over 18 og følte sig super edgy. De prøvede at give foldere omkring hvordan religiøse symboler skulle forbydes og havde en hel liste af symboler med kryds henover. De prøvede også at give mig en af dem men jeg nægtede at røre ved noget af det. Jeg tror de blev jagtet væk kort efter de stillede sig op fordi de var pakket sammen og forsvundet da jeg gik forbi det samme sted lidt senere.
Jeg glemmer aldrig deres ansigter. Det vsr virkelig som at se en flok små drenge der har organiseret deres første rebelske initiativ og at de håber på at få reaktioner.
Måske var det derfor de fleste af os, der passerede dem nægtede at se på dem eller tale med dem. Jeg fortryder ikke at jeg bare gik videre og sagde nej tak til deres foldere. Hvis jeg havde stillet mig op og skældt dem ud, så havde de blot fået den reaktion de søgte.
Nordfront er for mig en flok teenagedrenge der endnu ikke kan gro overskæg, som leger edgelord og bruger rigtig meget tid foran computeren. Og det betyder ikke at de ikke kan blive farlige på lang sigt, men samtidig så ser jeg dem også som en flok pattebørn uden livserfaring, og som er blevet indoktrineret i en had-sekt på nettet fordi det får dem til at føle sig cool.
Jeg kender det. Jeg oplevede det selv som teenager, men min edgy fase var nitter, sort hår og metalmusik. Skræmmende hvordan unge i dag kobler hadefuld politik på deres edgy fase.