Hvis du nu hedder Jens, men vil kaldes Augustin. Er du så krænket over tolderen skriver Jens og ikke Augustin i dit visa når du vil til Sibirien?
Men hvem bestemmer hvad jeg hedder? Hvad betyder det at jeg hedder Jens, men vil kaldes Augustin?
Min pointe er at vi generelt spørger folk hvad de hedder og hvad de foretrækker f.eks. at spise, fordi de selv er eksperter i hvem de er. Det kan vi fint gøre uden at flytte alle landets hylder ned i knæhøjde, det har vi altid gjort.
Og hvis vi så har nogle juridiske eller kulturelle systemer der har lagt sig fast på nogle forældede ideer, som at alle er heteroseksuelle eller elsker at spise svinekød hver eneste dag, så virker det som et meget overskueligt projekt at udvide systemerne så folk kan anerkendes som eksisterende som de er.
Vi behøver ikke binde knude på os selv for at tjene mindretallet, vi kan bare anerkende at de findes. Og sørge for at der kan stå Augustin i deres pas hvis det er det de hedder, i stedet for at fortælle dem at vi har bestemt for dem at de skal hedde Jens.